Black Friday er blevet et af årets helt store shoppingfænomener, hvor butikkerne lokker med vilde tilbud og ekstraordinære rabatter. Men bag de blinkende “-50%” skilte og nedtællinger til midnat gemmer der sig ofte mere end bare gode handler. For hvor mange af tilbuddene er egentlig ægte, og hvor mange er blot smart markedsføring og oppustede førpriser?
I takt med at Black Friday er vokset i popularitet, er det også blevet sværere for forbrugerne at navigere mellem reelle besparelser og “black fakes”. Flere undersøgelser har vist, at ikke alle tilbud er, hvad de giver sig ud for at være – og at nogle butikker benytter sig af kreative tricks for at få priserne til at se mere attraktive ud, end de reelt er.
I denne artikel guider vi dig til, hvordan du gennemskuer butikkernes metoder og finder de ægte besparelser. Vi ser nærmere på Black Fridays historie, de typiske kneb, apps og værktøjer til prisovervågning, og giver dig konkrete tips til at undgå impulskøb og FOMO. Så er du bedre rustet til at gøre et kup – og undgå at blive snydt.
Historien bag Black Friday og hvordan det blev så stort
Black Friday stammer oprindeligt fra USA og har rødder helt tilbage til 1950’erne, hvor begrebet først blev brugt om den store shoppingdag dagen efter Thanksgiving. Oprindeligt blev dagen brugt af butikkerne til at kickstarte julesalget med ekstraordinære tilbud, og navnet “Black Friday” henviser til, at bogholdernes regnskaber gik fra røde til sorte tal – altså fra underskud til overskud – på grund af de mange salg.
I løbet af de sidste par årtier er Black Friday vokset fra at være en amerikansk begivenhed til at blive et internationalt fænomen, ikke mindst takket være internettet og e-handel.
I Danmark slog Black Friday for alvor igennem omkring 2013, og i dag deltager næsten alle større butikker og webshops med massive kampagner og tilbud.
Læs mere på www.blackfriday.dk
.
Det store fokus på tilbud og rabatter har gjort Black Friday til årets største shoppingdag i mange lande, men har også åbnet op for, at nogle butikker benytter tvivlsomme metoder for at lokke forbrugerne til køb.
Kend de typiske tricks butikkerne bruger
Når Black Friday nærmer sig, tager mange butikker forskellige tricks i brug for at få deres tilbud til at fremstå mere attraktive, end de egentlig er. Et klassisk trick er at hæve prisen på en vare ugerne før Black Friday, for derefter at sænke den igen og markedsføre det som et stort tilbud – også kendt som “falske førpriser”.
Nogle butikker bruger også begrænsede mængder eller aggressive nedtællinger for at skabe et kunstigt tidspres, så du føler, du skal slå til hurtigt.
Derudover kan de præsentere tilbuddet med dramatiske rabatprocenter, som i virkeligheden kun gælder for få, udvalgte varianter af en vare. Vær derfor opmærksom på, hvordan rabatterne præsenteres, og lad dig ikke narre af smarte markedsføringstricks – ofte kan du spare lige så meget (eller mere) på andre tidspunkter af året, hvis du følger prisudviklingen nøje.
Sådan gennemskuer du falske førpriser
For at undgå at falde for falske førpriser, skal du være opmærksom på, hvordan butikkerne præsenterer deres rabatter. Mange webshops og butikker hævder, at en vare har kostet meget mere tidligere, men ofte er den såkaldte “førpris” enten midlertidigt sat op eller slet ikke repræsentativ for den reelle pris.
Tjek derfor altid prishistorikken på varen – der findes flere hjemmesider og apps, hvor du kan se, hvad prisen har været de seneste måneder. Hvis en “førpris” kun har været gældende i få dage, eller hvis varen nærmest aldrig har været solgt til den angivne pris, er der tale om vildledende markedsføring.
Sammenlign også prisen på tværs af forskellige butikker, så du får et bedre billede af, hvad varen reelt burde koste. På den måde kan du spotte de ægte besparelser og undgå at lade dig narre af falske førpriser.
Gode værktøjer og apps til prisovervågning
Når du vil være sikker på, om et Black Friday-tilbud virkelig er så godt, som det ser ud, kan prisovervågningsværktøjer og apps være din bedste ven. Med tjenester som Pricerunner, PriceSpy og tilbuds-appen eTilbudsavis kan du nemt tjekke prisudviklingen på produkter og sammenligne priser på tværs af butikker.
Mange af disse værktøjer viser historiske prisgrafer, så du hurtigt kan se, om prisen faktisk er faldet op til Black Friday, eller om den “nye” tilbudspris blot matcher tidligere priser.
Flere apps tilbyder også automatiske prisalarmer, hvor du får besked, hvis prisen falder til et ønsket niveau. Ved at bruge disse digitale hjælpemidler kan du undgå at blive snydt af kunstigt opskruede førpriser og i stedet slå til, når besparelsen er reel.
Hvornår er et tilbud reelt værd at slå til på?
Et tilbud er først reelt værd at slå til på, hvis du har gjort dit forarbejde og ved, at prisen faktisk er lavere end normalt – og at varen samtidig opfylder et reelt behov.
Selvom store rabatprocenter hurtigt kan friste, er det afgørende at sammenligne prisen med tidligere prisniveauer, fx ved hjælp af prisovervågningssider eller gemte pristjek. Spørg dig selv, om du ville købe produktet til fuld pris, eller om det kun er den lave pris, der lokker.
Husk også at tage højde for levering, returret og eventuelle ekstraomkostninger, da disse kan gøre et “tilbud” mindre attraktivt. Et ægte godt køb er, når du får noget, du faktisk har brug for – til en pris, der beviseligt er lavere end normalt.
Pas på impulskøb og falsk FOMO
Black Friday er kendt for at skabe en følelse af, at man kun har ét skud i bøssen, når det gælder om at sikre sig de bedste tilbud – og det er netop denne følelse, som butikkerne bevidst forsøger at forstærke med beskeder som “Begrænset antal”, “Kun i dag” eller “Sidste chance!”.
Det er her, begrebet FOMO – “Fear of Missing Out” – kommer ind i billedet.
Når vi bliver bombarderet med nedtællinger, blinkende bannere og beskeder om varer, der forsvinder hurtigt fra lageret, aktiveres vores impulser, og vi kan nemt komme til at købe ting, vi egentlig ikke har brug for.
Mange fortryder deres indkøb dagen efter, når det går op for dem, at købet mere var styret af frygten for at gå glip af et “fantastisk” tilbud end af et reelt behov.
Derfor er det vigtigt at tage et skridt tilbage og spørge sig selv: Har jeg virkelig brug for denne vare, eller er det bare tilbudsjagten og stemningen, der trækker?
En god tommelfingerregel er at lave en indkøbsliste på forhånd og holde sig til den – og eventuelt sove på beslutningen, inden man trykker “køb”. På den måde undgår du impulskøb og lader dig ikke rive med af kunstigt skabt panik. Husk, at butikkerne ofte bruger psykologiske tricks for at få dig til at handle hurtigt, men det er sjældent, at et tilbud kun varer få timer eller dage. Gennemskuer du FOMO-fælden, står du stærkere og kan træffe mere fornuftige valg – både for din økonomi og din samvittighed.
Smarte råd til at få de bedste tilbud – året rundt
Hvis du vil sikre dig de bedste tilbud hele året – og ikke kun på Black Friday – handler det om at være forberedt, tålmodig og strategisk. Start med at lave en liste over de ting, du faktisk har brug for, og hold dig til den.
På den måde undgår du at lade dig rive med af tilfældige tilbud, som måske slet ikke er så gode, som de ser ud. Brug prisovervågningsværktøjer og sammenligningssider til at følge prisudviklingen på de varer, du er interesseret i.
Så kan du hurtigt se, om et tilbud virkelig er en besparelse eller blot et smart markedsføringstrick. Tilmeld dig nyhedsbreve fra dine yndlingsbutikker – her får du ofte adgang til eksklusive rabatkoder og tidlig information om kommende udsalg.
Det kan også betale sig at følge butikker og brands på sociale medier, hvor der ofte deles særlige kampagner eller lyn-tilbud, som kun gælder i kort tid.
Husk, at de største besparelser ikke nødvendigvis findes på Black Friday; mange butikker kører store udsalg ved sæsonskifte, januarudsalg eller i forbindelse med mærkedage som Singles’ Day eller Cyber Monday. Endelig er det en god idé altid at tjekke returregler og fragtomkostninger, så du ikke mister din besparelse på dyre gebyrer. Ved at være opmærksom og planlægge dine køb undgår du impulsshopping og sikrer, at du kun slår til, når tilbuddet virkelig kan betale sig – uanset hvornår på året det er.